Fem gode råd: Sådan forlænger du din elbils rækkevidde i vinterkulden

Fem gode råd: Sådan forlænger du din elbils rækkevidde i vinterkulden

13. december 2023 - kl. 7:24 - af

Når den danske vinterkulde for alvor bider sig fast, kan den forkorte elbilens rækkevidde og opladningshastighed. Clevers elbilekspert kommer med de fem bedste vintertip til at komme godt igennem den kolde tid.

Med dagtemperaturer omkring frysepunktet er det ikke kun havnes fugle, der fryser. Kulden påvirker også elbilens batteri og dermed rækkevidde.

”For hver grad under 20 grader reduceres rækkevidden med cirka én procent – så når vi lige nu har minusgrader, vil rækkevidden være endnu kortere,” siger Lasse Grosby Hallqvist, elbilekspert hos Danmarks største ladeoperatør, Clever.

Han oplever i øjeblikket, hvordan det kolde vejr giver anledning til en række spørgsmål fra landets mange nye elbilister. Mange er bekymrede for, om deres elbilbatteri måske er defekt, eller om deres ladeboks og offentlige ladestandere ikke længere fungerer optimalt.

Men ifølge Lasse Grosby Hallqvist er der ikke noget at være nervøs for, og du kan forlænge elbilens rækkevidde med en række simple fifs:

#1: Varm kabinen op hjemmefra

Forvarm kabinen, mens din bil er tilsluttet ladeboksen. Så slipper du ikke kun for at skrabe is af ruderne, men du bruger heller ikke strøm fra batteriet på at varme bilen op.

#2 Forvarm batteriet

Ligesom det er svært at spille Für Elise med frosne fingre, er det også svært at lade et iskoldt batteri. I flere nyere elbiler kan du derfor forvarme batteriet op, når du nærmer dig en lynladestation. Ellers kan du med fordel vente med at lade din bil til batteriet er under 20%, for så tager det hurtigere imod strømmen.

#3 Kør med moderat hastighed

En tung speederfod får dig kun hurtigere frem til næste opladning. Clevers tests viser, at på længere stræk kan man med fordel spare på strømmen ved at køre lidt langsommere. Hurtigere kørsel betyder flere ladestop, som æder forspringet.

#4 Tjek dit dæktryk

Det rigtige dæktryk sparer strøm, fordi dæk med lavt tryk giver mere modstand. Husk, at du skal tjekke dæktrykket med kolde hjul, fordi varm luft fylder mere end kold.

#5 Planlæg din opladning hjemmefra

Gå efter en af landets store lynladestationer, hvor der hurtigt bliver ladere ledige på de store rejsedage. Og husk kun at lade det, du mangler for at nå frem. Så kan du nemlig lade bilen op, mens du besøger familie og venner.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fem gode råd: Sådan forlænger du din elbils rækkevidde i vinterkulden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger