Dobbelt så mange nordjyske virksomheder har søgt krisehjælp

Dobbelt så mange nordjyske virksomheder har søgt krisehjælp

10. februar 2024 - kl. 11:58 - af

I 2023 fik rekordmange nordjyske virksomhedsejere hjælp til at komme gennem en økonomisk krise. Og på blot to år er krisehjælpen fordoblet, viser en opgørelse fra Early Warning.

I forbindelse med nedlukningerne under corona, tog mange virksomheder coronalån med udskudt moms for at få virksomheden til at køre rundt. Det har mange haft svært ved at betale tilbage, og derfor eskalerer henvendelserne nu for at få hjælp.

”Antallet af henvendelser fra nordjyske virksomheder er steget markant. Selvom mange af os synes, at corona hører fortiden til, så står mange virksomheder lige nu midt i efterdønningerne. Samtidig påvirker den internationale uro forsyningskæderne og har skabt inflation for mange virksomheder. Gennem Early Warning tilbyder vi hjælp – både i forhold til at se, om vi kan sikre virksomhedens overlevelse gennem en mere lønsom drift og måske gennem aftaler med banken, eller hjælp til at lukke virksomheden på den bedst mulige måde”, fortæller Claus Hein, der er koordinator på Early Warning i Erhvervshus Nordjylland.

I Nordjylland steg antallet af konkurser også sidste år. 540 virksomheder måtte begære sig konkurs i det nordjyske, og har var oktober og november måned hårdest med henholdsvis 71 og 59 konkurser. Konkurserne i 2023 betød samtidig et tab af 1212 fuldtidsstillinger.

Early Warning

Ordningen Early Warning har eksisteret siden 2007. Det er et tilbud, hvor et korps af frivillige erhvervsfolk tilbyder gode råd til virksomheder i økonomisk stormvejr.

Tæt ved 10.000 ejere af mindre virksomheder har i tidens løb fået hjælp hos Early Warning på landsplan.

Early Warning finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administreres af Erhvervshusene. For mere info se www.earlywarning.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dobbelt så mange nordjyske virksomheder har søgt krisehjælp' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger