Politisk beslutning om tændt gadebelysning

Politisk beslutning om tændt gadebelysning

15. februar 2024 - kl. 13:53 - af

Politikerne i Teknisk Udvalg har på udvalgets seneste møde besluttet, at gadebelysningen i Frederikshavn Kommune tændes fuldt ud hurtigst muligt svarende til tidligere serviceniveau, og at man lader effektbelysningen forblive slukket.

Politikerne har forleden forholdt sig til konsekvenserne ved at tilbageføre beslutningen, så serviceniveauet bliver som tidligere.

Teknisk Udvalg besluttede tilbage i oktober 2022, at hver anden gadelampe skulle slukkes, svarende til at den normale natsænkning mellem kl. 22.30 til 6.30 gælder hele tændingstiden.

Formålet med beslutningen var at sikre, at der i belysningskontrakten (fastprisaftale) med Frederikshavn Forsyning var det fornødne råderum til drift og vedligeholdelse, når omkostningerne til el var afholdt.

Forsyningen har tidligere beregnet, at den årlige besparelse udgør ca. 322.000 kWh årligt svarende til ca. 70 husstandes gennemsnitlige elforbrug. Besparelsen skal ses i lyset af, at gadelyset allerede er natsænket, idet hver anden lampe allerede er slukket i tidsrummet 22.30 til 6.30.

Forsyningen har forud for mødet i Teknisk Udvalg oplyst, at ændring af tændingen på gadelys ikke giver drifts- eller engangsudgifter for kommunen.

I forhold til effektbelysning er strømprisen stadig dyrere end niveauet for 2021. Det må samtidigt også forventes, at en opstart af effektbelysning vil være forbundet med ekstra omkostninger til renovering af anlæggene, da der kan være komponenter, der ikke har kunnet holde til at blive taget ud af drift i en længere periode.

Tekst: Per Rye

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politisk beslutning om tændt gadebelysning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger