Karina Boldsen.
Er du ejerleder eller har du interesse i bestyrelsesarbejde?
19. marts 2024 - kl. 6:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
AROS BOARD udbyder et skræddersyet 1-dags bestyrelseskursus den 25. april 2024 eksklusivt for ejerledere og bestyrelsesinteresserede.
Kurset tager udgangspunkt i pensum på den akkrediterede bestyrelsesuddannelse, AROS BOARD udbyder i tre uafhængige dele i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus.
Indhold på kursusdagen:
- Grundlæggende forståelse for bestyrelsesarbejde
- Teorier og strategiske modeller/værktøjer
- Bestyrelsens juridiske ansvar
- Selskabsloven
- Rapportering
- Kommunikation
- Bestyrelsens sammensætning
- Samarbejdet mellem direktion og bestyrelse
Ovenstående krydres med real-life cases, gruppearbejde og dialog. Alle deltagere får udleveret et eksemplar af bogen ”De 7 trin – en manual til bestyrelsesarbejde i praksis.”
Bestyrelseskurset faciliteres af Karina Boldsen. Karinas erhvervsbaggrund favner bredt, da hun bl.a. har været HR-direktør i Vestas, HR-chef i Salling Group, Kommerciel direktør i BI-virksomheden Solitwork samt Dealer hos SparNord. Karrierevejen tog for alvor en drejning, og i dag er Karina founder og ejer af bestyrelsesnetværket AROS BOARD.
Ved siden af sit selvstændige hverv arbejder hun aktivt i 9 bestyrelser og 3 advisory boards som professionelt bestyrelsesmedlem, og så er hun strategisk samarbejdspartner og hovedansvarlig for bestyrelsesuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus.
Målgruppe:
- Ejerledere, der ønsker at styrke deres virksomheds ledelse og strategiske retning.
- Professionelle, der er interesserede i at træde ind i bestyrelsesarbejde, men mangler indsigt eller kompetencer.
- Nuværende bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, institutioner, foreninger/frivillige organisationer etc., der søger at opdatere deres bestyrelsesviden, kompetencer og netværket.
Dato/tid:
Heldagskursus den 25. april 2024 kl. 08.30-16.00.
Lokation:
Aalbæk Badehotel, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk.
Deltagerpris:
2.995 kr. + moms
Prisen er inklusiv fuld forplejning på kursusdagen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Er du ejerleder eller har du interesse i bestyrelsesarbejde?' til en bekendt