Bred enighed om opbakning til kommunaldirektør Thomas Eriksen
7. maj 2024 - kl. 19:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Gruppeformændene har holdt møde i aften kl. 18 på borgmesterkontoret på baggrund af en artikel i Nordjyske omhandlende kommunaldirektør Thomas Eriksen.
Mødet drejede sig, hvorvidt der er tillid til kommunaldirektøren efter artiklen i avisen.
Der blev givet en redegørelse fra kommunaldirektøren, hvor han forklarede sagens sammenhæng, hvorefter der i enighed konstateres, at der er tillid til ham.
Gruppeformændene og økonomiudvalget havde i torsdags møde med virksomhederne på havnen. Der blev givet det klare signal, at der skal ro omkring havnen i pressen, og energien skal bruges på handling i forhold til havnens udfordringer.
Vi har derfor ikke yderligere kommentarer.
John Lamp Henriksen, C
Thomas Jørgensen, V
Peter Sørensen, UP
Christina Lykke Eriksen, SF
Erik Kyed Trolle, UP
Thomas Hjort, DF
Jens Nygaard, DD
Karsten Thomsen, A
Borgmester Birgit S Hansen, A
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bred enighed om opbakning til kommunaldirektør Thomas Eriksen' til en bekendt