Jens Borup ønskede fortsat kommunal selvstyrehavn

Jens Borup.

Jens Borup ønskede fortsat kommunal selvstyrehavn

18. maj 2024 - kl. 9:05 - af

Byrådet drøftede forleden en beslutning om omdannelse af Den kommunale Selvstyrehavn Frederikshavn Havn til kommunal havn.

Bestyrelsesformanden beskrev forud for mødet, at Frederikshavn Havn er løbet tør for likviditet, og at der over de næste to et halvt år vil mangle likviditet for knap 120 mio. kr.

På den baggrund anbefalede bestyrelsen for Frederikshavn Havn, at Frederikshavn Kommune overtog havnen senest den 15. maj 2024.

Havnen overgår dermed fra at være en kommunal selvstyrehavn til at blive en kommunal havn. Når Frederikshavn Kommune overtager Frederikshavn Havn, indtræder kommunen i havnens forpligtigelser, herunder økonomiske forpligtigelser.

På byrådsmødet stillede Jens Borup (V) ændringsforslag om, at Frederikshavn Havn forbliver kommunal selvstyrehavn minimum til nytårsskiftet 2024/25 for at få den fornødne tid til at finde et fornuftigt afsæt til at finde en fremtidig løsning i samarbejde med havnens brugere. Der stilles en garanti på 37,4 mio. kr. overfor Frederikshavn Havn.

Dette forslag fik imidlertid kun Jens Borups stemme, da det blev sat til afstemning. Forslaget blev derfor ikke vedtaget.

Den indstilling, som forelå om, at kommunen overtager havn og dertil hørende forpligtigelser blev derefter vedtaget af Byrådet med 28 stemmer for og 1 imod – nemlig Jens Borup.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jens Borup ønskede fortsat kommunal selvstyrehavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger