Borgmesteren: Kommunal økonomi

Borgmesteren: Kommunal økonomi

3. juli 2024 - kl. 9:32 - af

Onsdag aften godkendte byrådet budgetopfølgningen for første kvartal.

Gennem en stram økonomisk styring har vi sikret, at budgettet lever op til vores forventninger. Vi kan med rimelig ro godkende budgetopfølgningen.
Kommunen forventes at have en gennemsnitlig kassebeholdning på 390 millioner kroner ved udgangen af 2024. Det er godt at have en opsparing.

Det er den daglige drift med mange vigtig opgaver indenfor serviceområder som ældre- handicap, skole, dagtilbudsområdet, der er presset. Det er nogle af kommunens vigtigste områder.
Ansatte, ledere og de politiske udvalg gør, hvad vi kan for at anvende pengene bedst muligt, og der er der grund til at rose. Det er ikke altid, kommunen får ros, men her roser jeg selv, for det kræver en del af de ansatte at være med til at drive en kommune med den økonomi og de vilkår, vi har.
Men som skrevet viser årets første budgetopfølgning, at der er styr på pengene.

Økonomiaftalen for næste år
Med hensyn til at kunne gøre det lidt bedre – ja så er økonomiaftalen mellem kommuner og regeringen nu udregnet til Frederikshavn Kommune forhold for næste år.
De tal er netop landet på vores bord. Træerne vokser ikke ind i himlen. Vi modtager 61 mio ca. i engangspenge – kun i 2025 f.eks fra særtilskudpuljen, og så modtager vi ca. 20,5 mio til varig drift.
Hvordan pengene disponeres er endeligt på plads, når det kommunale budget skal være vedtaget medio oktober.
Det skal byrådet samarbejde om efter ferien.

Frederikshavn Havn
Underskuddet, der skal dækkes i Frederikshavn Havn i år, forventes at være på 37,4 millioner kroner ved udgangen af året.

Kommunen forventes som skrevet at have en gennemsnitlig kassebeholdning på 390 millioner kroner ved udgangen af 2024, og det er altså denne beholdning, pengene kan tages fra.
Det er vigtigt for mig at sige, at vi har styr på økonomien. Jeg forstår godt, at borgerne er bekymrede over havnens gæld, men den gæld, som skal betales nu og her, kommer ikke til at gå udover serviceniveauet, fordi vi tager pengene fra kassebeholdningen. Derudover skal vi huske, at havnen stadig er en havn, som tjener penge med mange gode virksomheder, og derfor på sigt vil kunne betale af på sin gæld uden kommunens hjælp. Det er den strategi for havnen, der arbejdes målrettet med.

Med lidt tørre, men vigtige tal om kommunens økonomi, vil jeg til alle i vores dejlige kommune ønske god sommer.

Du kan få et overblik over hele budgetopfølgningen på frederikshavn.dk under byrådets referater.

Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmesteren: Kommunal økonomi' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger