Yoga På Toppen fra Skagen starter samarbejde med Bagnkop Mindbody

Yoga På Toppen fra Skagen starter samarbejde med Bagnkop Mindbody

18. august 2024 - kl. 6:29 - af

Kom med til et gratis yoga event.

Af Lene Juul Iversen, indehaver af Yoga På Toppen og Katrine Bagnkop, indehaver af BagnkopMindbody.

Skagen-baserede Yoga På Toppen flytter fra september ind hos Bagnkop Mindbody i Danmarksgade i Frederikshavn, hvilket åbner op for flere spændende yogahold for lokale yoga entusiaster. Samarbejdet markerer en udvidelse af yoga udbuddet i området, og kunder kan se frem til en bred vifte af klasser, herunder Mediyoga samt yin og hatha yoga.

 

For at markere sæsonstarten vil der den 25. august fra 13-16 blive afholdt et særligt event hos Bagnkop Mindbody. Her får deltagerne mulighed for at møde underviserne Katrine og Lene og prøve kræfter med 3 forskellige former for yoga samt lydterapi i fire sessioner á en halv time. Dette giver både nye og erfarne udøvere en chance for at finde netop den yogaform, der passer bedst til dem.

Efter de praktiske sessioner vil der være tid til spørgsmål og dialog med instruktørerne, så deltagerne kan få en dybere forståelse af de forskellige yogaformer og finde ud af, hvilke klasser der passer bedst til deres behov og ønsker.

Yoga På Toppen har de seneste 5 år været et fast holdepunkt for yoga udøvere i Skagen, og med udvidelsen til Frederikshavn er det håbet, at endnu flere får glæde af de mange sundhedsmæssige fordele, yoga kan tilbyde. 

Lene fra Yoga På Toppen vil fra 19. september 2024 tilbyde undervisning i “Hatha yoga for velvære” og MediYoga hos Bagnkop Mindbody i Frederikshavn.

“Hatha yoga for velvære” har fokus på balance og vitalitet og er holdet for dig, der vil arbejde med åndedræt, styrke, fleksibilitet og tilstedeværelse i nuet gennem klassisk yoga. 

På MediYoga-holdet kombineres blide yogaøvelser med meditation og dyb afspænding. MediYoga er kendt for at reducere stress, forbedre søvnkvaliteten, lindre kroniske smerter og øge generel velvære. Holdet er velegnet til dig som har brug for mere energi og overskud, indre ro og øget kropsbevidsthed. Alle kan gå til MediYoga; unge, ældre, raske og mennesker med udfordringer/sygdomme. MediYoga kan laves siddende på en stol.

Eventet den 25. august giver en unik mulighed for at udforske de nye tilbud og få en smagsprøve på den mangfoldighed af yoga, der fremover tilbydes hos Bagnkop Mindbody i Danmarksgade. Ud over Lenes undervisning i hatha- og MediYoga, vil Katrine give en introduktion til blid yin yoga, som er for dig, der gennem dybe stræk har brug for at komme i ro, udrense kroppen, finde styrken gennem åndedrættet og sætte fokus på det positive mindset. 

Alle er velkomne til eventet, uanset om de er nybegyndere eller erfarne yogier.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Du kan se mere om programmet her: www.bagnkop-mindbody.dk\booking

Vi ser frem til en spændende sæson med nye yoga muligheder hos Bagnkop Mindbody og håber, at mange vil benytte sig af chancen for at opleve fordelene ved yoga på egen krop.

For yderligere information om de nye yoga hold og tilmelding til eventet, kan interesserede besøge hjemmesiderne www.bagnkop-mindbody.dk og www.yogapaatoppen.dk

En kommentar til “Yoga På Toppen fra Skagen starter samarbejde med Bagnkop Mindbody” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Yoga På Toppen fra Skagen starter samarbejde med Bagnkop Mindbody”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Yoga På Toppen fra Skagen starter samarbejde med Bagnkop Mindbody' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger