Fælles rotur med Sæby Ro- og Kajakklub om aftenen

Fælles rotur med Sæby Ro- og Kajakklub om aftenen

16. september 2024 - kl. 8:12 - af

Mandag aften den 4. september 2024 havde Frederikshavn Havkajakklub sammen med Sæby Ro- og Kajakklub arrangeret fællesroning, hvor Sæby roede imod nord og Frederikshavn roede imod syd, og vi mødtes lidt syd for Transportcentret.

Vejret var ikke det bedste. Det blæste noget, og der var gode bølger på vandet. Nogle af deltagerne sagde, at ”hvis der ikke havde været fællesroning med sandwich og øl/vand, så var vi blevet hjemme.”

Vi stævnede alle ud kl. 18.00 og roede hhv. nord- og sydpå. Vi mødtes lidt syd for Transportcentret, hvor vi fortalte lidt om livet i vore respektive klubber, hørte lidt fra Sæby om Vandsportens Hus, spiste vore sandwich og drak en øl/vand og roede hjemad igen – men denne gang med lys på kajakkerne. Hjemturen fra Transportcentret startede ca. kl. 20.00, hvor vi var hjemme ved 21-tiden, hvor der var ved at være godt mørkt.

For alle der bor ved Bangsbo Strand og respektive i den nordlige del af Sæby, vil der således være mulighed for at se alle kajakroerne komme hjem med lys på kajakkerne. Det bliver et rigtigt fint syn.

Det var 4. gang, vi lavede en sådan fællestur. Det er en rigtig god tradition og godt at lave fælles arrangementer med venskabsklubber.

Hans Chr. Højslet

Formand for Frederikshavn Havkajakklub

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fælles rotur med Sæby Ro- og Kajakklub om aftenen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger