Onsdag er Uniform På Jobbet-dag
24. september 2024 - kl. 11:03 - af Henrik Christensen
I morgen onsdag den 25. september er Uniform På Jobbet-Dag, hvor alle reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten hyldes.
Dagen skal tydeliggøre, hvor mange, der hver dag yder en ekstra indsats for at vi alle kan bo i et trygt og godt samfund.
I Danmark er der ca. 3.000 reservister, der har en rådighedskontrakt med Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen. Hjemmeværnet har ca. 43.000 frivillige, hvoraf ca. 13.000 er aktive. Der er derudover ca. 450 frivillige i Beredskabsstyrelsen, og der er ca. 200 frivillige i Kystredningstjenesten.
Samlet kalder man alle disse frivillige og reservister for Reservestyrken.
Alle reservister og frivillige i Forsvaret, hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen opfordres til at tage deres uniform på, når de tager på arbejde eller studie onsdag for at markere dagen.
Mange virksomheder vælger at markere dagen ved også at dele opslag på deres So-Me-platforme, servere Uniform På Jobbet-kage i kantinen osv. Der er med andre ord mange måder, hvorpå man kan markere og fejre dagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Onsdag er Uniform På Jobbet-dag' til en bekendt