Almina Nikontovic tilbage i Byrådet – Birgit Hansen udtræder
12. oktober 2024 - kl. 22:51 - af Henrik Christensen
Almina Nikontovic (A), Frederikshavn, har meddelt, at hun nu er rask igen og derfor genindtræder i Byrådet.
Almina Nikontovic fik på byrådsmødet den 28. august 2024 orlov fra Byrådet indtil den 1. december. Bent H. Pedersen (A), Strandby, blev i samme forbindelse udpeget som stedfortræder.
Når et medlem på ny kan varetage sit kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af byrådet.
Dette behandles af det samlede byråd på byrådsmødet, som der er indkaldt til den 21. oktober.
På samme møde er der også et punkt, hvor borgmester Birgit Stenbak Hansen (A) anmoder om at stoppe som borgmester og udtræde som borgmester, da hun har fået andet offentligt arbejde, som umuliggør, at hun fortsætter.
Derfor vil Bent H. Pedersen kunne indtræde som suppleant, således at han reelt fortsætter i Byrådet.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Almina Nikontovic tilbage i Byrådet – Birgit Hansen udtræder' til en bekendt