Ny reparationscafé ser dagens lys i Sæby

Ny reparationscafé ser dagens lys i Sæby

21. oktober 2024 - kl. 8:11 - af

Lørdag den 2. november 2024 åbner Herreklubben – Ældre Sagen Sæby dørene for deres nye reparationscafe på Wenbovej 7 i Sæby.

Åbent hus fra kl. 10.00 til 15.00 hvor alle m/k er velkommen til at kikke forbi.

Ældre Sagens lokalafdeling i Sæby, tog primo året initiativ til etableringen af en ren herreklub. Formålet var og er at få etableret et mødested, hvor mændene kunne mødes til fælles aktiviteter med fælles hygge, foredrag, virksomhedsbesøg osv., for bl.a. at modvirke ensomhed, og højne livskvaliteten.

Det er til fulde lykkedes fortæller tovholderen Ole Berg fra Herreklubben. Vi har nu registreret godt 60 medlemmer, og der har deltaget godt 30 medlemmer i de seneste arrangementer, og der kommer løbende nye medlemmer til. Programmet er afvekslende, og deltagerne melder til efter interesse og lysten til at deltage.

Blandt medlemmer er der en flok, som har hænderne godt skruet på, og de har ønsket at etablere en reparationscafé, hvilket er blev muligt nu. Danish Crown har stillet bygningen, som tidligere var børnehave og senere fysioterapilokale til fri rådighed for Herreklubben.

Tidens ånd er genbrug, og det er netop hensigten med caféen, hvor områdets borgere kan komme med deres mindre maskiner, knækkede ledninger og lign, og få det repareret mod betaling af materialeprisen. Folk må ikke forvente at få varerne med hjem straks, da vi ikke er lagerførende med reservedele, men er det en knækket ledning, finder vi nok løsningen straks fortsætter Ole Berg.

Caféen vil fremover være åben hver mandag formiddag mellem kl. 10 – 12, hvor der p.t. er godt 10 personer, som på skift vil tage imod, og byde på en kop kaffe, imens vi får registreret problemet. Forudsætningen er at alt er rengjort, tømt for affald, og at varerne ikke fortsat er under garantiperioden.

Herreklubben indbyder derfor alle til at kikke forbi Wenbovej 7, Sæby til åbent hus fra kl. 10 til 15, hvor der bydes på en kop kaffe, og fremvisning af vores fine lokaler., Vi håber rigtig mange har lyst at kikke indenfor.  Alle er velkommen og det gælder også denne dage for kvinderne, smiler Ole Berg.

Gruppe samlet på terrassen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny reparationscafé ser dagens lys i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger