Biblioteket indbyder de 3-5-årige til børneteater

Biblioteket indbyder de 3-5-årige til børneteater

13. oktober 2025 - kl. 8:24 - af

“Lille frk. Larsens Store Kærlighed” er titlen på et børneteater for de 3-5-årige, som indbydes hertil af bibliotekerne i Frederikshavn, Sæby og Skagen.

Den 5. november kl. 9.30 – 9.55 og kl. 10.30 – 10.55 er der to forestillinger i kulturhus Manegen ved biblioteket i Sæby.
Den 6. november på de samme tidspunkter er der ligeledes to opførelser i Kappelborgsalen i Skagen, og den 7. november gælder det Frederikshavn Bibliotek. Den ene forestilling her er dog allerede udsolgt.

Billetterne er gratis, men alle skal have billet, som kan bestilles på bibliotekets arrangementsside.

Handlingen er om Frk. Larsen, der arbejder på byens bibliotek. Det har hun gjort så længe, nogen kan huske. Biblioteket er for det meste tomt. Ingen gider læse mere. Men en dag falder et brev ud af en bog. På brevet står der: “Jeg elsker dig, Frk. Larsen”. Pludselig forvandles biblioteket og hele byen.

Forestillingen er en hyldest til bøgernes magiske verden. Den rummer børnevenlig, nykomponeret musik og ny dramatik.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Biblioteket indbyder de 3-5-årige til børneteater' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger