Børneulykkesfonden og nordjyske autoværksteder sætter fokus på børns trafiksikkerhed

Børneulykkesfonden og nordjyske autoværksteder sætter fokus på børns trafiksikkerhed

15. oktober 2025 - kl. 10:10 - af

Snart stiller vi igen urene til vintertid, og det betyder, at synlighed i trafikken bliver endnu vigtigere. Børneulykkesfonden og lokale Hella Service Partner-værksteder i hele landet uddeler skolekits med reflekser til elever for at klæde dem sikkert på. Vintertid er nemlig reflekstid.

Dagene bliver kortere og mørkere, og vi skal derfor være ekstra opmærksomme og påpasselige i trafikken – især når vi hopper på cyklen eller bevæger os som fodgængere. Derfor uddeler Hella Service Partner-værksteder i samarbejde med Børneulykkesfonden over 6.000 skolekits til elever i 0., 1., og 2., klasse på udvalgte skoler.
Formålet er at gøre det nemt for lærerne at sætte trafiksikkerhed på skoleskemaet og lære eleverne om, hvorfor det er vigtigt at bære reflekser i de mørke måneder.
Kampagnen er en del af Årets Refleksdag, der i år falder torsdag den 23. oktober.

”Vi ved, at reflekser gør en stor forskel for din sikkerhed i trafikken. Derfor er vi meget glade for, at Hella Service Partner støtter op omkring Årets Refleksdag og hjælper os med at sprede budskabet om, at både børn og voksne skal huske reflekserne,” fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

På landsplan tager 60 lokale Hella Service Partner-værksteder del i kampagnen og uddeler skolekits til udvalgte skoler. I Nordjylland er det følgende: DX Auto i Hirtshals, Au2Mec i Frederikshavn, Bodavejens Auto i Sæby, Autogården Løkken i Løkken, Kaas Autoservice i Pandrup, Bøgsted Auto i Hals, KN Auto i Frøstrup, Hulgaard Autoservice i Thisted, Suldrup Auto Teknik i Suldrup, Haverslev Autocenter i Nørager, Bakkegården Autoservice i Glyngøre, BC Auto i Storvorde, Brian Holt i Mariager og Kims Auto i Løgstør.

Skolekittet indeholder reflekser, taskelygter, fakta, quizzer og sjove lege – bl.a. en aktivitet, hvor børnene bliver ”Refleksbetjente” og hjælper hinanden og andre med at huske reflekserne.

“Vi vil gerne tage et aktivt ansvar for trafiksikkerheden dér, hvor vi selv bor og færdes. Som lokale værksteder, der kender lokalsamfundet og arbejder med bilernes sikkerhed hver dag, giver det god mening at engagere os i en indsats, der også beskytter de mindste i trafikken. Børnene skal ikke bare have reflekser – de skal også forstå, hvorfor de er vigtige. Derfor er vi stolte over at være en del af denne indsats,” siger Kamille Sørensen, Marketingkoordinator i Hella Service Partner.

Om Børneulykkesfonden
Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-18 år, og hver fjerde dødsfald i denne aldersgruppe skyldes en ulykke. Samtidig kommer 150.000 børn under 15 år hvert år på skadestuen som følge af en ulykke. Det svarer til et barn hver 3.-4. minut – hele døgnet.

Det gør Børneulykkesfonden noget ved. Vi arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Læs mere på www.børneulykkesfonden.dk

Om Hella Service Partner
Med 230 autoværksteder fordelt over hele Danmark er Hella Service Partner landets andenstørste værkstedskæde. Hvad enten din bil trænger til det store serviceeftersyn eller et hurtigt dækskifte, står Hella Service Partner klar til at hjælpe dig.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børneulykkesfonden og nordjyske autoværksteder sætter fokus på børns trafiksikkerhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger