Historien om Kim Larsen – fortalt og fremført af Karsten Holm

Historien om Kim Larsen – fortalt og fremført af Karsten Holm

2. februar 2026 - kl. 11:16 - af

Karsten Holm synger Larsens sange og fortæller noget af historien den 26. februar kl. 18.30 i Gærum Kirke, Brønderslevvej 160, 9900 Frederikshavn.

‘Danmarks nationalskjald’, ‘Den store gavflab’, eller bare Kim Larsen – født Kim Melius Flyvholm Larsen, den 23. oktober 1945, død den 30. september 2018.

Kim Larsen fik sit gennembrud i 1969 med gruppen Gasolin, og siden slutningen af 70’erne har han været Danmarks førende og bedst sælgende sanger og komponist.

Da han startede i begyndelsen af 70’erne var han én af de kunstnere, man enten ikke kunne fordrage eller elskede. Alt dette er ændret i dag. Alle elsker Kim Larsen – ung som gammel.
Derfor er tiden også moden til at lave et sangforedrag, der hylder ham.

Karsten Holm har sunget Kim Larsens sange i mange år, og det var ikke svært at sammensætte materialet til dette sangforedrag, og så har han altid haft visse fortrin for af gi’ den som Kim Larsen, nemlig flaben/munden. Og Karsten kan ramme tonen, så man kommer i tvivl om det er Larsen selv.

Ud over sangene og musikken vil Karsten Holm også fortælle historien om Kim.
De gode sange fra “Langebro”, “Maria” til nyere, så som “Dengang da jeg var lille” bliver alle fremført.

Udover at synge sine egne sange, har Kim Larsen også gennem hele karrieren fortolket andres sange, f.eks. med “Sange fra glemmebogen”, som I også skal høre et par stykker af.

Når Kim Larsen fortolker en sang, lyder det altid som han selv havde skrevet den.

Eksempler fra repertoiret:
• Langebro
• Masser af succes
• Dengang da jeg var lille
• Papirsklip
• Den første gang jeg så dig

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Historien om Kim Larsen – fortalt og fremført af Karsten Holm' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger