
Arkivfoto
Hærvejsplads i Østervrå som hængsel mellem byen og det store landskab
9. februar 2026 - kl. 15:08 - af Jeanette Wildenhoft
Frederikshavn Kommune har i henhold til Planloven meddelt landzonetilladelse til etablering af projektet ”Hærvejspladsen – et hængsel mellem byen og det store landskab” på ejendommen Bredgade 10 i Østervrå.
”Hærvejspladsen” er et skitse- og ideoplæg som fremtidigt knudepunkt på Hærvejen, der centrerer sig om temaerne: outdoor faciliteter, mere natur og vand, hærvejsknudepunkt, naturformidling samt praktiske faciliteter.
Tilladelsen gælder primært etablering/ opførelse af flg. faciliteter: shelters og andre småbygninger/ overdækninger, som understøtter planens ideer, toiletbygning og vandpost samt borde, bænke og andet relevant inventar.
Tilladelsen gælder ligeledes foretagelse af følgende ændringer på arealanvendelser: parkeringsplads og opholdspladser, naturlegeplads, bålplads, petanquebaner, grøft, terrænregulering samt små vandhuller.
Ejendommen ved Bredgade får ikke karakter af spredt bebyggelse og vil ikke påvirke de natur- og landskabelige værdier i området negativt og ikke være i strid med landzonebestemmelsernes formål.
Der meddeles afslag på etablering af salgsbod, som figurerer i samme ansøgningsmateriale. Afslaget er begrundet i, at en tilladelse hertil kræver detaljerede oplysninger om, hvad der sælges og hvor tit og hvornår, der skal sælges noget, samt om hvilket aktivitetsniveau, salget skønnes at ville medføre. Ansøgningsmaterialet indeholder ingen detaljer herom.
Kommentarer fra borgerforening og kommune vil kunne læses via nedenstående link.
Projekt og tilladelse er fremlagt på kommunens hjemmeside frem til den 14. januar og kan tilgås via dette link:
https://frederikshavn.dk/politik-og-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/afgoerelse-tilladelse-og-godkendelse/landzonetilladelse-til-etablering-af-projektet-haervejspladsen-paa-ejendommen-bredgade-10-9750-oestervraa
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hærvejsplads i Østervrå som hængsel mellem byen og det store landskab' til en bekendt