Film om Henrik Kauffmann – helt eller landsforræder?

1. september 2020 - kl. 8:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

I denne tid viser Palads Teatret i Frederikshavn filmen ”Vores mand i Amerika” om den danske ambassadør Henrik Kauffmann, der under 2. verdenskrig gik sine egne diplomatiske veje og bl.a. involverede Grønland i sine overvejelser.

Meget har der kunnet siges om hans handlinger, og der vil nok til stadighed være delte meninger om, hvorvidt han bør betragtes som en helt eller som en landsforræder.

I forbindelse med filmforevisningen mandag aften gæstede filmens instruktør Christina Rosendahl Palads Teatret, og efter filmen var der ½ times debat mellem hende og Mads Nygaard, der er bedst kendt som børnebogsforfatter og medstifter af Venligboerne.

Interview – rebelske og menneskelige elementer

Forud for filmen havde avisens udsendte lejlighed til en eksklusiv samtale med Christina Rosendahl med fokus på hendes tilgang til filmen.

Hvad har fået dig til at kaste dig over en film om Henrik Kauffmann?

”Jeg vil gerne vise publikum en menneskeliggørelse af Henrik Kauffmann – se de menneskelige elementer hos ham midt i alle de dramatiske politiske og diplomatiske overvejelser han gør sig som dansk ambassadør i USA, efter at Danmark bliver besat af Tyskland den 9. april.”

Betragter du Henrik Kauffmann som en helt eller som en landsforræder?

”Det er yderst vanskeligt at give noget endegyldigt svar på. Jeg føler mig på flere måder temmelig provokeret – også på en positiv måde – af den måde, han tager affære og formår at handle på. Han er jo langt ude i sine overvejelser og reelt tilsidesætter han dansk lovgivning for at fremme sine tanker. Jeg ser ham nok som en af de personer, hvis vision overgår næsten alle politiske muligheder. Samtidig er han utrolig internationalt orienteret og indser, at USA efter krigen vil fremstå som en stormagt, Danmark bør have gode relationer til.”

Hvordan er du nået frem til at lave en film om Henrik Kauffmann?

”I forbindelse med min forrige film ”Idealisten”, der handler om atomvåben på Thulebasen på Grønland, stødte jeg på Kauffmanns navn og endvidere på Bo Lidegaards bog ”I kongens navn”. Det resulterede i, at min interesse blev vakt for, hvad der egentlig var gået forud, og hvordan USA havde fået adgang til baser på Grønland. Bo Lidegaard blev kontaktet, og han blev siden konsulent på filmen.”

Kvindernes betydning skinner igennem i filmen. Er det bevidst?

”Det er helt bevidst. Jeg har ønsket at kaste et personligt blik på, at der i sådan et magtspil står betydningsfulde kvinder bag magtens mænd, og man skal absolut ikke ignorere fru Charlottes rolle i Henrik Kauffmanns fantastiske liv.”

Hvordan er relationerne til den amerikanske præsident Roosevelt?

”Fru Charlotte og hendes søster Zilla har familiære relationer helt ind i Det Hvide Hus. Og netop dette forhold skal på ingen måde undervurderes i de handlinger, der blev muliggjort for Henrik Kauffmann. Jeg har læst en masse breve, som søstrene har skrevet til hinanden, og de peger på nære relationer indbyrdes og til Det Hvide Hus. Læg også mærke til, at Kauffmann på et tidspunkt beder – ja nærmest trygler – fru Charlotte om at skaffe ham adgang til præsident Roosevelt. Jeg tror faktisk, at Roosevelt selv nærede planer om af skaffe USA adgang til Grønland, hvis ikke Henrik Kauffmann var kommet ham i forkøbet og fik klaret oprettelsen af militære flybaser.”

Og pludselig op i nutiden vil Donald Trump købe Grønland?

”Ja, et mærkværdigt sammenfald. Vi var meget langt henne med de sidste klipninger af filmen, da præsident Trump så for et par år siden pludselig melder ud, at han gerne vil købe Grønland. Som filmens afsluttende tekst nævner, har danske regeringer flere gange prøvet af få ophævet Henrik Kauffmanns USA-adgang til Grønland, men indtil nu uden held.”

Hvad fascinerer dig ved Kauffmann?

”Det rebelske og hans energi. Han tager Danmarks skæbne i sin hånd. Han satser og er parat til bogstavelig talt at give verdens største ø væk for at nå sit mål om at sikre Danmarks frihed og demokrati. Det er jo ganske fantastisk, at han har kunnet manøvrere på den måde i det diplomatiske spil.”

Drabet – eller snarere drabene. Hvordan vil du beskrive dem?

”Jeg har ikke villet lave splatter. Men det er jo temmelig dramatisk. Jeg har læst afhøringer, obduktionsrapporter og andre protokoller. Den kræftsyge Henrik Kauffmanns og fru Charlottes liv ender på Skodsborg Badesanatorium i 1963, og det vil jeg gerne skildre sobert både i filmens indledning og ved slutningen.”

Der er også et skær af jalousi gennem filmen?

”Jeg ser 2 konstellationer – eller det bør snarere kaldes trekantsdramaer: dels Henrik Kauffmann og hans forhold til søstrene Charlotte og Zilla, og dels Grønland-Danmark-USA.”

Er der noget af dig selv i filmen?

”Som jeg var inde på før: noget af det rebelske. Jeg er selv rundet af en opvækst med vold. Jeg kan godt lide at skabe former og identificere mig med mennesker, der tør noget. Hvad er det menneskers fantasi formår?”

Vil du løfte lidt af sløret for dit næste projekt?

”Nej, ikke endnu. Det er ingen hemmelighed, at denne film har været et kæmpe projekt, og det at instruere amerikanske skuespillere har gennem lang tid haft sat min hjerne på overarbejde. Jeg kunne godt tænke mig, at det næste filmprojekt bliver lidt mindre; så kan der altid komme et stort projekt sidenhen.”

Filmens handling

Den 9. april 1940 angribes Danmark af Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation.
Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder et samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt.
Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og give den danske befolkning friheden tilbage. Heri indgår hidtil usete planer med Grønland og Danmarks guldreserver.

Tekst og fotos: Per Rye