Nu går jagten ind på Nordjyllands dygtigste leder 2020

Sidste års vinder, Peter Boltau.

Nu går jagten ind på Nordjyllands dygtigste leder 2020

9. september 2020 - kl. 9:33 - af

For trettende år i træk skal Nordjyllands bedste leder findes i forbindelse med uddelingen af Den Nordjyske Ledelsespris 2020, som UCN act2learn, Lederne Himmerland, Nordjyske Bank og Erhverv Norddanmark står bag. Prisen bliver efter planen uddelt til oktober, og kolleger kan derfor nu indstille deres leder, hvis han eller hun formår at skabe et godt arbejdsmiljø i hverdagen.

Frem til den 5. oktober kan kolleger indstille deres leder til Den Nordjyske Ledelsespris 2020, hvis de mener, at han eller hun er en engageret leder, som motiverer og anerkender sine medarbejdere i hverdagen. For at komme i betragtning til prisen kræver det først og fremmest, at den indstillede person er leder eller ejer af en virksomhed eller organisation i Region Nordjylland og desuden beskæftiger sig med personaleledelse på daglig basis.

I udvælgelsen er det vigtigt, at lederen får sine medarbejdere til at føle sig set, hørt og mødt i hverdagen, og at han eller hun formår at skabe et generelt godt arbejdsmiljø. Lederen skal også gerne opnå positive mål og resultater, særligt i forhold til udvikling på det digitale og teknologiske område. Også lederens personlige karakter er i fokus, hvor egenskaber som troværdighed, integritet og mod vægtes højt.

– Med Den Nordjyske Ledelsespris ønsker vi endnu en gang at sætte fokus på og hylde alle de fremragende ledere, vi har her i det nordjyske. I en tid, som vi står i lige nu, mener vi, at det er ekstra vigtigt med anerkendelse til de dygtigste ledere, som går foran som et godt eksempel, lyder det fra Pernille Simonsen, der er formand for en af parterne bag prisen, Lederne Himmerland. Hun fortsætter:

– Vi håber derfor mere end nogensinde, at så mange som muligt vil indstille deres leder til prisen, hvis han eller hun yder en ekstraordinær indsats og gør en positiv forskel for både medarbejdere og virksomheden. 

– God ledelse er vejen til vækst

Bag prisen, som blev stiftet tilbage i 2008, står de fire partnere UCN act2learn, Lederne Himmerland, Nordjyske Bank og Erhverv Norddanmark. Hos Nordjyske Bank glæder man sig også over, at tiden nu igen er kommet til at sætte fokus på og hylde de nordjyske ledere.

God ledelse er vejen til vækst, og vi er derfor stolte over at være med til at hylde de engagerede ledere, som ikke alene skaber værdi for medarbejderne og virksomheden, men også skaber vækst i vores samfund – særligt her under coronakrisen, hvor ledelsesansvaret nok har været ekstra udfordrende, forklarer bankdirektør i Nordjyske Bank, Carl Pedersen.   

Initiativtagerne bag prisen har nedsat en komité, hvor blandt andre Carl Pedersen er repræsenteret. Komitéen udpeger tre kandidater til prisen, hvoraf en af dem får tildelt Den Nordjyske Ledelsespris 2020. Sidste år gik prisen til Peter Boltau, der er adm. direktør for TL BYG A/S.

Den Nordjyske Ledelsespris 2020 bliver uddelt tirsdag den 27. oktober 2020 og kommer i år til at foregå på Comwell Hvide Hus i Aalborg. Prisvinderen får – udover æren – overrakt en statuette af kunstneren Lene Purkær Stefansen med personlig inskription samt en gavecheck til kompetenceudvikling til en værdi af 25.000 kroner.

Indstillingen til prisen skal ske via et online skema: www.ucn.dk/kurser-og-videreuddannelser/den-nordjyske-ledelsespris. Sidste frist for indstilling er mandag den 5. oktober kl. 12.00 

Uddelingskriterier

For at komme i betragtning til Den Nordjyske Ledelsespris 2020 er det en forudsætning, at den pågældende person er leder eller ejer af en virksomhed eller organisation i Region Nordjylland og udøver personaleledelse i det daglige. Derudover vil lederen blive udvalgt efter følgende kriterier:

  • Lederen evner i høj grad at motivere og anerkende medarbejderne i hverdagen, så de føler sig set, hørt og mødt.
  • Lederen evner i høj grad at skabe et godt arbejdsmiljø i afdelingen/virksomheden.
  • Lederen opnår positive mål og resultater.
  • Lederen motiverer medarbejderne til at udvikle og vedligeholde de nødvendige digitale og/eller teknologiske kompetencer.
  • Lederen har en høj grad af troværdighed, integritet og ledelsesmæssigt mod.

Komitéen for Den Nordjyske Ledelsespris 2020

Komitéen, som er nedsat af initiativtagerne til Den Nordjyske Ledelsespris, består af følgende repræsentanter:

  • Bankdirektør Carl Pedersen, Nordjyske Bank
  • Formand Pernille Simonsen, Lederne Himmerland
  • Direktør Torben Abildgaard, Curia Aalborg, udvalgsformand Erhverv Norddanmark
  • Områdeleder for Ledelse og Organisation Ane Davidsen, UCN act2learn
  • Hoteldirektør Mette Bonderup, Comwell Hvide Hus, Aalborg
  • direktør, Peter Boltau, TL BYG A/S (sidste års vinder)

Tidligere vindere af Den Nordjyske Ledelsespris

Prismodtager 2019

Adm. direktør Peter Boltau

TL BYG A/S

Prismodtager 2018

Adm. direktør Michael Jacobsen

EICO A/S

Prismodtager 2017

Head of Delivery Anders Sondrup Bøegh

CompanYoung A/S

Prismodtager 2016

Professor Lars Arendt-Nielsen

Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet

Prismodtager 2015

Forstander Iben Hostrup

Rehabiliteringscenter for Flygtninge, Region Nordjylland

Prismodtager 2014

Områdeleder Birgitte Kvist

Sundhedsfremme, Frederikshavn Kommune

Prismodtager 2013

Adm. direktør Henrik Bruun Nielsen

Im. Stiholt A/S, Sæby

Prismodtager 2012

Adm. direktør Søren Rathcke

Hedegaard A/S

Prismodtager 2011

Områdedirektør Marianne Holmsgaard

Post Danmark, Postområde Nordjylland i Aalborg

Prismodtager 2010

Mejeridirektør Jonna Mortensen

Arla Foods, Bislev Mejeri

Prismodtager 2009

Fabrikschef Bjarne Henriksen

NOPA A/S, Hobro

Prismodtager 2008

Daglig leder Mona Hagbard Maaløe Mortensen

Plejecenter Thulebakken, Aalborg

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu går jagten ind på Nordjyllands dygtigste leder 2020' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger