Kulturen forsøger at overleve i Frederikshavn

Kulturen forsøger at overleve i Frederikshavn

24. september 2020 - kl. 7:56 - af

Kulturen er her stadig i Arena Nord / Det Musiske Hus og Maskinhallen.

“Vi samler folk og skaber glæde”. Så kort og præcist udtrykker direktør Per Malmberg eksistensgrundlaget for Arenanord. Derfor er det vigtigt for os, at alle arrangementer gennemføres – selvfølgelig med høj sikkerhed og at det føles trygt at deltage for både gæster og optrædende. 

“Vi har nu øvet os siden 15. august – og det er altså kommet så vidt, at vi får uopfordrede henvendelser fra kunder og gæster, der skriver, at vores afvikling er til UG, og at det, de deltog i, var i orden sikkerhedsmæssigt. Det er vi meget glade for og taknemmelige over. Vi har indsat Tryghedsguider under arrangementer og vi overholder retningslinjerne udstukket af kultur og Sundhedsministeriet. Og er klar til at navigere fra dag til dag”, udtaler Per Malmberg.

Arenanord, Maskinhallen og Det Musiske Hus får mange henvendelser dagligt omkring arrangementer og deres gennemførelse. Selvom proceduren er, at en aflysning fører til direkte kontakt til hver billet køber, så er det både forståeligt og naturligt, at folk har spørgsmål.

“Det er klart, at vores gæster er nysgerrige på, om deres billet er aktiv. Vi er altid klar ved telefonen eller på mail og Facebook, hvis der er spørgsmål – men det, der er bekymrende er, at nye billetkøbere ikke kommer til i samme tempo som tidligere”, siger Per Malmberg.

Arena Nord, Maskinhallen og Det Musiske Hus har besluttet at gennemføre alle arrangementer. Som udgangspunkt. Men der kan dukke forhold op, der gør, at et arrangement må flyttes.

“Vi har eksempelvis udenlandske artister, der er nødt til at blive hjemme – eller store shows og koncerter med mere end 500 siddende gæster. Dem må vi parkere, og vente med at præsentere. Men det har også fået os til at tænke kreativt – hvad kan vi så tilbyde”? udtaler Per Malmberg.

I de kommende måneder vil der i samarbejde med musikere og musikbureauer blive præsenteret et par store danske artister – og kun et lille antal billetter bliver sat i salg. Arenaen ønsker at skabe nogle intime koncertoplevelser.

“Midt i aflysninger og udskydelser har vi virkelig glædet os til at præsentere noget nyt og overraskende for vores publikum. Og her er programmet”, slutter Per Malmberg

Arrangementer Arena Nord/Maskinhallen og Det Musiske Hus gennemfører 

Vi overholder alle retningslinjer udstukket af Kultur og Sundhedsministeriet

Torsdag den 5. november                                   

Carpark North 450 publikummer

Fredag og lørdag den 6. og 7. november       

Bluesfestival siddende for 450 publikummer

Gennemføres med ændret line-up og begrænset antal gæster. 

Alle koncerter i Maskinhallen og DMH            

Alle gennemføres under retningslinjer fra udstukket fra kultur og sundhedsministeriet.

EM i kvindehåndbold                                            

gennemføres – vi håber på 1.500 gæster pr. aften – men afvikles også selv om der måske slet ikke må være tilskuer.

Julekoncerter med Stig Rossen                          

Overvejes flyttet til Arena Nord

Aflyste arrangementer eller ændret koncept 

Nordic Ink / Nordic Brew                                      

bliver aflyst 

(Vi forsøger at lave noget ølsmagning for interesserede kunder i lounger)

Landsstævne Floorball slut oktober               

er aflyst

Julecamp Cheerleading                                         

er aflyst

DM i Brydning

Er aflyst

Året Julefrokost                                                       

er aflyst             

Vi laver nyt koncept med julefrokost opdelt pr. firma i mødelokaler og standup sammen i Arenaen

Ørkenens Sønner                                                    

Er flyttet til 22. og 23. januar 2021

Chippendales                                                            

er aflyst og afvikles formentlig 2. oktober 2021

Erhvervs Get-Together                                         

Er aflyst

Natholdet i DMH                                                     

er aflyst 

Der er også kommet nye B2B bookinger som følge af Corona 

Abildgaard Kirken                       

Har booket 5-6 arrangementer i Arena Nord – herunder gudstjeneste 24. december!

Vi har lejet vores kantine ud til at være testcenter for Corona – lejet af Regionen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kulturen forsøger at overleve i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER