Strandby Skole får skolemælkspenge til bålfade

Pressefoto af Mejeriernes Skolemælkslegat.

Strandby Skole får skolemælkspenge til bålfade

5. maj 2021 - kl. 8:40 - af

Strandby Skole kan få opfyldt ønsket om at købe bålfade og kapilærkasser til at dyrke grøntsager takket være en donation fra Mejeriernes Skolemælkslegat.

Nu skal der hygges om bålet og dyrkes tomater, spinat og andre grøntsager på Strandby Skole nord for Frederikshavn. Skolen har nemlig fået 4.408 kr. fra Mejeriernes Skolemælkslegat til køb af to bålfade og tre kapilærkasser.

”Strandby Skole er en skole med mange gode udendørs områder fordelt hele vejen rundt om skolen, samt en grønnegård centralt placeret i midten af skolen. Vi ansøger om midler til tre kapilærkasser og to bålfade, der både styrker trivsel og fællesskabet samt har fokus på sundhed i forhold til kost. Vores ansøgning har ydermere altid et afsæt i at undervisningen foregår ude,” skriver Annette Larsen, lærer på Strandby Skole, i sin ansøgning til Skolemælkslegatet.

Projekter der gør en forskel
Bag Skolemælkslegatet står Mejeriernes Skolemælksordning. Det skal fremme sundhed, bevægelse og fællesskab på landets skoler. Til den seneste uddeling af legater i april var der 572 ansøgninger.

”Det er dejligt at så mange skoler har lyst til at lave projekter, som kan gøre en forskel for rigtig mange elever. De 39 projekter, vi har valgt at støtte, giver eleverne oplevelser og viden, som de måske ellers ikke kunne få. Der var mange andre gode ansøgninger, så vi kan kun opfordre til, at man søger på ny, når vi igen uddeler legatmidler til efteråret,” siger Jan Hermansen, leder af Mejeriernes Skolemælksordning.

Forældre donerede 51.000 kr.
Legatet kan søges af lærere, pædagoger, forældreråd, skolebestyrelser eller elevråd, hvis skole er med i skolemælksordningen. Ved den nylige uddeling blev der doneret beløb fra 1.495 kr. op til maksimumbeløbet på 5.000 kr. fra en pulje på 151.000 kr. Heraf kommer 51.000 kr. fra forældre, der ved ændringer af deres abonnementer på skolemælk valgte at donere deres tilgodehavender til Skolemælkslegatet.

”Det er en fantastisk gestus, som tillod os at imødekomme ansøgninger fra flere skoler end vanligt,” siger Jan Hermansen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Strandby Skole får skolemælkspenge til bålfade' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger