
Udover Strandby Rideklub, IF Skjold og Skagen Idræts Klub støtter energiselskabet OK omkring 2.000 klubber og foreninger i hele landet. Foto: OK.
Strandby Rideklub indgår sponsoraftale, mens to lokale foreninger scorer store sponsorbeløb
6. maj 2021 - kl. 8:41 - af Henrik Christensen
IF Skjold og Skagen Idræts Klub har via sponsoraftalen med energiselskabet OK fået udbetalt næsten 30.000 kroner i sponsorstøtte tilsammen.
Der er et stort sponsorbeløb på vej til IF Skjold og Skagen Idræts Klub, der med foreningernes sponsoraftale med energiselskabet OK kan se frem til ekstra støttekroner i foreningskasserne.
I en svær og udfordrende tid under corona giver OK endda 30 procent ekstra i sponsorstøtte til IF Skjold og Skagen Idræts Klub, der i stedet for en sponsorcheck på henholdsvis 8.984,6 og 12.638,19 kroner nu kan se frem til 11.679,98 og 16.429,65 kroner.
Mens IF Skjold og Skagen Idræts Klub kan se frem til udbetalingerne, så har en anden lokal forening i Frederikshavn Kommune Strandby Rideklub valgt at indgå en sponsoraftale magen til med OK. En aftale, som bestyrelsesmedlem Michael Rump er glad for.
”Sponsoraftalen vil komme til at betyde, at vi kan få nyt udstyr til vores skoleheste samt nye hjelme. Vi er en lille klub med stor udvikling, og med sponsorkronerne kan alle de unge få det udstyr, der passer til dem,” siger han.
Op til 15 øre pr. liter
Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til IF Skjold og Skagen Idræts Klub ved at tanke på deres OK Benzinkort. Vælger kunderne at knytte OK Benzinkortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig gratis med et beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
I sponsoraftalen med OK kan klubber og foreninger få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.
30 procent ekstra fra OK
IF Skjold og Skagen Idræts Klub har nydt godt af ekstra støtte fra OK. Det danske energiselskab vil frem til og med maj 2021 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.
”Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Strandby Rideklub indgår sponsoraftale, mens to lokale foreninger scorer store sponsorbeløb' til en bekendt