Vendsyssel valgte Værløse som modstander i DM-semifinale

Vendsyssel valgte Værløse som modstander i DM-semifinale

11. maj 2021 - kl. 13:58 - af

Vendsyssel Elite Badminton møder Værløse i DM-semifinalerne i Final 4, mens den anden semifinale bliver et opgør mellem Team Skælskør-Slagelse og Skovshoveds danske mestre.

VEB skulle som vinder af grundspillet vælge mellem Værløse og Skovshoved. Valget fandt sted i går, hvor repræsentanter fra de fire klubber var samlet til Final 4-møde hos Badminton Danmark i Idrættens Hus i Brøndby.

– Det har været et svært valg, som vi har tænkt længe over. Vi endte med at vælge Værløse, fordi vi ved, hvad de kommer med. Skovshoved er mere uforudsigelige. Har de eksempelvis Viktor Axelsen med?, udtaler VEB’s cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

Når det er sagt, understreger han, at VEB har kæmpe respekt for Værløses stærke og homogene hold.

– Vi skal have speederen i bund for at vinde over Værløse. Længere er den ikke. Det kræver en toppræstation af hele vores hold, pointerer Allan Kolbro Nielsen.

Final 4 afvikles tirsdag 22. juni og onsdag 23. juni i Brøndby Hallen. Kampene afvikles én ad gangen på kun to baner. Semifinalerne spilles tirsdag kl. 13.00 (VEB-Værløse) og 19.00 (TSS-Skovshoved), og begge kampe sendes direkte på TV2 Sport. Onsdag kl. 13.00 er der bronzekamp, mens finalen begynder kl. 19.00 – igen direkte på TV2 Sport.

– Vi glæder os afsindigt meget til Final 4. Det bliver to fede dage, hvor vores første mål er, at VEB skal i DM-finalen for første gang i klubbens historie, siger Allan Kolbro Nielsen.

I grundspillet vandt VEB 5-4 ude over Værløse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vendsyssel valgte Værløse som modstander i DM-semifinale' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER