
Opmærksom borger anmeldte slingrende spiritusbilist
29. marts 2022 - kl. 8:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
”Han kører og slingrer kraftigt”
Sådan lød anmeldelsen søndag den 27. marts om aftenen, da en årvågen borger i Frederikshavn anmeldte en bekymringsvækkende bilist. Takket være den rettidige anmeldelse ankom en beredskabspatrulje kort efter til stedet, hvor man kunne konstatere, at den pågældende bilist – en 44-årig mand – tilsyneladende havde en promille over den lovlige grænse på 0,5.
Politiet sigtede og anholdt derfor den slingrende bilist for spirituskørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Tak til vedkommende, som valgte at anmelde den slingrende bilist.
Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Opmærksom borger anmeldte slingrende spiritusbilist' til en bekendt