Sigtelse for databedrageri mod Pinderup Træpiller

Sigtelse for databedrageri mod Pinderup Træpiller

29. september 2022 - kl. 13:07 - af

Nordjyllands Politi rejste i torsdags, den 22. september 2022, sigtelser for databedrageri mod personkredsen bag virksomheden Pinderup Træpiller. Samtidig efterforsker politiet også trusler mod de sigtede i sagen.

Sigtelserne for databedrageri skete på baggrund af, oplyser efterforskningsleder og politikommissær Jan Brun Sørensen, at politiet den 21. september 2022 foretog beslaglæggelse af indestående hos de to sigtede personer bag virksomheden samt ved betalingsplatform, der er forbundet til en konto ejet af de sigtede.  

Trusler mod sigtede 

Politikommissær Jan Brun Sørensen kan desuden oplyse, at Nordjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser om trusler, der er rettet mod personkredsen bag Pinderup Træpiller som følge af manglende tilbagebetaling af annullerede bestillinger. 
 
”Dette er selvsagt slet ikke muligt, da vi har beslaglagt pengene i forbindelse med vores efterforskningsarbejde,” fastslår Jan Brun Sørensen, der i næste moment minder om, at trusler kan være en overtrædelse af straffeloven bestemmelser herom: 
 
”Trusler er helt uacceptable, og de sager kommer vi også til at forfølge,” siger Jan Brun Sørensen, der tilføjer, at truslerne har været en belastning for de sigtedes familier: 

”Det bør man afstå fra, straks.” 

Efterforskning fortsætter 

Politikommissæren understreger, at man nu skal lade politiet passe sit arbejde med at efterforske sagen om databedrageri. Nordjyllands Politi kan dog, af hensynet til den aktuelle efterforskning mod virksomheden, ikke udtale sig i detaljer om denne sags videre forløb. 
 
”Jeg kan kun i relation til sagen sige, at der fortsat pågår en efterforskning, som har til formål at fastlægge, om der er grundlag for at opretholde sigtelserne for databedrageri,” lyder det fra Jan Brun Sørensen, der i den forbindelse understreger, at personerne i sagen er sigtede og ikke dømt. 
 
”En sigtelse er ikke det samme som, at man er skyldig. Det afgør kun retten. Det handler også om, at de som sigtede får nogle rettigheder sammen med sigtelsen, f.eks. bistand fra forsvarsadvokat, mens vi efterforsker mod dem.” 
 
Jan Brun Sørensen kan heller ikke udtale sig om efterforskningens forventede tidsmæssige udstrækning. 
 
”Vores arbejde fortsætter, indtil sagen er fuldt belyst,” pointerer politikommissæren. 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sigtelse for databedrageri mod Pinderup Træpiller' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER