
Frederikshavn Gymnasium med fokus på energi
6. september 2023 - kl. 14:49 - af Henrik Christensen
Onsdag formiddag kunne Frederikshavn Gymnasium indvie sin nye energi-niche, som er et undervisningsområde dedikeret til arbejdet med energiforbrug og energiproduktion. I centrum står to store skærme, hvor en lang række data er til rådighed 24/7 og nemt integreres i undervisningen i især de naturvidenskabelige fag.
BRAVIDA, som er en stor service- og installationsvirksomhed, har I denne forbindelse har været en vigtig samarbejdspartner i hele processen, og har bidraget til den tekniske side. BRAVIDAs ESG-chef og tidligere elev på Frederikshavn Gymnasium, Morten Reedtz Kjellev, deltog derfor også i indvielsen med en tale på linje med bestyrelsesformand Thomas Leander og rektor Thomas Svane.
Undervisningsområdet skal være et væsentligt bidrag i debatten om den grønne omstilling, bæredygtighed og fremtidens energi, og det har været en drivkraft for BRAVIDA og Morten Reedtz Kjellev:
”Det er enormt relevant, at gymnasiet sætter fokus på energi og grøn omstilling. Udover at det er bydende nødvendigt, hvis det skal lykkes at vende den udvikling Verden er inde i lige nu, så er det også et område i rivende udvikling og et område med masser af spændende jobmuligheder. Jeg håber og tror, at de frederikshavnske gymnasieelever bliver inspireret og vil være med til at drive den grønne omstilling i fremtiden.”
Indvielsen skete i forbindelse med Verdensmålsugen, hvor Frederikshavn Gymnasium i øvrigt har en række andre aktiviteter i gang. Det drejer sig bl.a. om oplæg om grøn omstilling, bæredygtighed, biodiversitet, om besøg på Forsyningen, tøjindsamling og meget andet.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn Gymnasium med fokus på energi' til en bekendt