Sæby Bio indleder en spændende filmsæson
6. september 2023 - kl. 13:35 - af Henrik Christensen
Torsdag den 7. september kl.19.00, får Sæby Bio besøg af filminstruktør Andreas Dalsgaard, som vil introducere og fortælle om arbejdet med sin film fra 2018: Fædre og sønner.
Denne film er en dokumentarfilm, og handler om filmproducer Michael og hans far, den tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen, der sammen tager på en rejse tilbage i tiden i Michaels farfars fodspor. Farfaren var en berømt opdagelsesrejsende og kulturarvsindsamler blandt mongolske stammer. Michael har hørt rygter om, at farfaren måske levede et hemmeligt dobbeltliv. Nu vil han finde ud af, om det er sandt.
Efter filmen vil der være mulighed for at diskutere filmen med Andreas Dalsgaard. Man kan læse mere om instruktøren her: https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/andreas-dalsgaard
Denne filmaften er sponsoreret af Sparekassen Danmark.
Man kan blive medlem af Sæby Bio på filmaftenen – eller man kan overføre kr. 150 via mobilepay: 41196.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Bio indleder en spændende filmsæson' til en bekendt