Ambulancen i Sæby forsvinder til nytår
6. december 2023 - kl. 7:35 - af Henrik Christensen
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Karsten Thomsen og Gitte Kiilerich.
Vores bange anelser holdt stik. Nu har vi fået bekræftet af regionen, at ambulancen med base i Sæby fjernes 1 januar 2024.
Kære politiske og administrative ledelse i regionen.
Det er vi ikke trygge ved. Vi har brug for et ambulanceberedskab i en by med 8000 indbyggere og et stort opland. Vi har desuden også mange arbejdspladser og turister.
Et er at vi skal trække svaret ud. Noget andet er at der ikke kommer svar frem på: hvad så?
Vi er selv lokalpolitikere og er også med til at spare. Det kender vi og forstår. Men vi forstår ikke, at I ikke er mere offensive med at forklare, hvad I så har tænkt jer.
Vi har igen hørt “på vandrørene” – og ikke fra regionen, at der kommer en akutbil i Østervrå. Det er godt. Men det hjælper ikke Sæby og Opland, og det hjælper ikke, at I sender en bil bemandet med een behandler, (akutbil), hvis man f.eks. har en blodprop og skal transporteres til et sygehus. Og selvom ambulancen kommer frem efter akutbilen, ja så betyder ventetiden meget.
Vi beder om svar.
Det handler om tryghed.
Og lige til sidst: er det rigtigt, at der også forsvinder et nat ambulanceberedskab fra Frederikshavn?
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ambulancen i Sæby forsvinder til nytår' til en bekendt